Andrew Huberman om lys og kroppen: et kig på videnskaben bag

Uafhængig kommentar. Future Form har ingen relation, kommerciel eller anden, til dr. Andrew Huberman. Han har ikke anbefalet, anmeldt eller testet Future Forms produkter, og intet i denne artikel skal læses som et udtryk for, at han har. Artiklen behandler emner, som en offentlig person har talt offentligt om, og linker til den underliggende fagfællebedømte forskning, så du selv kan læse den. Hans egne synspunkter med hans egne ord finder du direkte i hans podcast og publicerede arbejde.

Andrew Huberman er neurovidenskabsmand ved Stanford University School of Medicine, og hans laboratorieforskning har fokuseret på synssystemet, herunder neural regeneration og neuroplasticitet. Med sin podcast har han gjort mere end næsten nogen anden for at flytte lyseksponering fra en nicheinteresse ind i den brede sundhedsdebat.

I stedet for at gengive, hvad han har sagt, og risikere at lægge ord i munden på ham, gør denne artikel noget mere nyttigt: Den ser på den publicerede forskning bag de emner, han har været med til at gøre populære, så du selv kan vurdere, hvor stærk evidensen er.

Lys og døgnrytme

Den bedst dokumenterede idé på hele dette område har intet med rødlyspaneler at gøre. Den handler om, at tidspunktet for lyseksponering regulerer døgnrytmen, som igen styrer søvn, årvågenhed og hormonudskillelse.

Skarpt lys om morgenen fremrykker det indre ur. Skarpt lys sent om aftenen forsinker det. Det er veletableret fysiologi, ikke en wellnesstrend, og det er grunden til, at udendørs dagslys om morgenen er et af de få tiltag, som eksperter næsten alle er enige om.

Værd at bemærke: Det handler om skarpt lys med bredt spektrum, typisk sollys. Det er ikke samme mekanisme som rødlysterapi, og de to bliver konstant blandet sammen. Sollys på 10.000 lux og et panel på 660 nm udfører forskellige opgaver.

Rødt lys og synssystemet

Med hans baggrund i synsforskning er det mest direkte relevante forskningsområde, hvad langbølget lys gør ved nethinden.

Nethinden er kroppens mest stofskiftekrævende væv og mister omkring 70 procent af sin kapacitet til ATP-produktion i løbet af livet. Forskere ved University College London undersøgte, om lys på 670 nm kunne genoprette noget af denne funktion.

Hos deltagere på omkring 40 år og derover fandt de signifikante forbedringer i farvekontrastfølsomheden langs den blå synsakse og en signifikant forbedring af stavtærsklerne. Hos yngre deltagere gjorde lyset ingen målbar forskel. Publiceret i The Journals of Gerontology: 10.1093/gerona/glaa155.

En opfølgende undersøgelse viste, at en enkelt eksponering på tre minutter gav en målbar effekt, der varede en uge: 10.1038/s41598-021-02311-1.

Et sikkerhedspunkt, der ikke kan gentages for tit: Disse studier brugte specialbyggede øjenapparater med lav energi under opsyn. Kig aldrig ind i et kropspanel.

Den mitokondrielle mekanisme

Den røde tråd i det meste af dette er mitokondrierne. Cytochrom c-oxidase, det sidste enzym i elektrontransportkæden, absorberer lys i det røde og nær-infrarøde område. Absorptionen øger mængden af tilgængelig ATP, og celler med højt energibehov reagerer mest.

Den ene mekanisme er grunden til, at de samme bølgelængder går igen i forskning i hud, muskler og nethinde. Det er alle energikrævende væv.

Den forklarer også et fund, som mange finder overraskende: Et randomiseret forsøg på hud viste, at et bredt spektrum på 570 til 850 nm ikke gav nogen fordel frem for rødt lys alene. Mekanismen er specifik. Flere bølgelængder er ikke automatisk bedre.

Sådan forholder du dig til ekspertkommentarer, også denne artikel

Podcasts er en rigtig god måde at møde idéer på og en dårlig erstatning for at læse evidensen. Et par vaner, der er værd at holde fast i:

• Skeln mellem mekanisme og resultat. At rødt lys øger ATP i en cellekultur, beviser ikke, at det ændrer, hvordan du har det.
• Tjek populationen. Fundene om syn gjaldt kun personer over cirka 40 år. Under den alder skete der intet målbart.
• Tjek stikprøvestørrelsen. Meget af denne litteratur bygger på studier med titals personer, ikke tusinder.
• Vær skeptisk over for ethvert brand, der bruger en forskers navn. Også dette. Vi har linket til primærkilderne, netop så du ikke behøver tage vores ord for det.

Almindelige spørgsmål

Har Andrew Huberman anbefalet Future Form? Nej. Der er ingen relation af nogen art mellem dr. Huberman og Future Form.

Forbedrer rødlysterapi synet? Små studier fandt en kortvarig forbedring af ét mål for farvekontrastfølsomhed hos personer over 40 år. Det er ikke det samme som at forbedre synet generelt, og det er ikke en behandling af øjensygdomme.

Er morgensollys det samme som rødlysterapi? Nej. Regulering af døgnrytmen med skarpt lys med bredt spektrum og fotobiomodulation med røde og nær-infrarøde bølgelængder er forskellige mekanismer.

Hvor finder jeg hans egne synspunkter? Gå direkte til hans podcast og publicerede forskning. Vi gengiver ham bevidst ikke her.

Pointen med det hele

Offentlige personer, der bringer forskning ud til et bredt publikum, gør noget værdifuldt. De er bare ikke en kilde. Forskningen, der er linket til i hele artiklen, er kilden, og den kan frit efterprøves.

Hvis du selv vil udforske rødt og nær-infrarødt lys, leverer vores Future Form-systemer de bølgelængder, der bruges i denne litteratur. Vi vil hellere have, at du læser studierne først.