Rødlysterapi og øjnenes sundhed: hvad forskningen faktisk viser

Din nethinde er kroppens mest energikrævende væv. Fotoreceptorerne, og især tapcellerne, er tætpakkede med mitokondrier, fordi det at omsætte lys til et nervesignal er stofskiftemæssigt dyrt arbejde, der kører hvert eneste vågne sekund.

Det har en konsekvens, som de fleste aldrig hører om. Fordi nethinden bruger energi hurtigere end noget andet, ældes den også hurtigere end noget andet. Forskere ved University College London har sat tal på: omkring 70 procents reduktion i nethindens ATP-produktion i løbet af et menneskeliv, efterfulgt af et målbart fald i fotoreceptorernes funktion.

I de seneste år har den samme gruppe undersøgt et usædvanligt spørgsmål. Hvis problemet er svigtende mitokondrier, og mitokondrier tilfældigvis absorberer langbølget lys, kan man så sende lys ind i et aldrende øje og genvinde noget af funktionen?

Hvorfor mitokondrier overhovedet reagerer på rødt lys

Mitokondrier er ikke ligeglade med lys. Cytochrom c-oxidase, enzymet i slutningen af elektrontransportkæden, absorberer kraftigt i det røde og nær-infrarøde område. Bølgelængder på cirka 650 til 1000 nm har vist sig at forbedre aktiviteten i mitokondriernes komplekser, membranpotentialet og ATP-produktionen.

Det er mekanismen bag fotobiomodulation generelt. Det, der gør øjet til et oplagt testtilfælde, er, at det har mest at vinde, fordi det har længst at falde.

Forsøgene fra UCL

I 2020 testede Shinhmar og kolleger lys på 670 nm hos personer i alderen 28 til 72 år og målte farvekontrastfølsomhed og stavtærskler. Resultaterne delte sig tydeligt efter alder. Hos yngre deltagere gjorde lyset ingen målbar forskel. Hos dem på omkring 40 år og derover var der signifikante forbedringer i farvekontrastfølsomheden langs den blå synsakse, den akse, der i forvejen er kendt som den mest sårbare over for mitokondrielt forfald. Stavtærsklerne blev også signifikant forbedret hos dem over 40. Den røde akse blev også forbedret, men ikke signifikant.

Publiceret i The Journals of Gerontology: 10.1093/gerona/glaa155.

En opfølgning fra 2021, publiceret i Scientific Reports, gik videre og fandt noget mere overraskende. En enkelt eksponering på tre minutter, med langt lavere energi end i det tidligere arbejde, forbedrede de tapcellemedierede farvekontrasttærskler i en hel uge hos deltagere i alderen 37 til 70 år. Én kort session, syv dages målbar effekt. Se 10.1038/s41598-021-02311-1.

Timing ser ud til at betyde mere end dosis

Artiklen fra 2021 indeholdt et forbehold, som er let at læse hen over: Lyset skal gives på bestemte tidspunkter af dagen.

Gruppen fulgte op på det i Journal of Biophotonics i 2022 og fulgte ATP-produktionen gennem en hel døgncyklus. Produktionen toppede om morgenen, faldt omkring middag og forblev lav gennem eftermiddagen og natten. Når lys på 670 nm blev givet kl. 8 og kl. 11, steg ATP signifikant. Givet på andre tidspunkter gjorde det slet ingenting. Implikationen er, at lysdrevne gevinster kun er tilgængelige, når den naturlige produktion i forvejen er høj, så man forstærker en eksisterende top i stedet for at skabe en. Se 10.1002/jbio.202200093.

Studiet blev udført på bananfluer, så betragt de specifikke klokkeslæt som en hypotese snarere end en anvisning. Men det er et sjældent eksempel på forskning, der forklarer, hvorfor en protokol kan mislykkes, frem for kun at rapportere, at den virkede.

Hvad denne forskning ikke viser

Det er her, de fleste artikler om emnet går for langt, så det er værd at være præcis.

• Det var små studier. Titals deltagere, ikke tusinder. Opmuntrende, ikke afgjort.
• Farvekontrastfølsomhed er ikke det samme som synsstyrke. Ingen viste, at folk pludselig kunne læse længere ned på en synstavle.
• Det er ikke en behandling af aldersrelateret makuladegeneration eller nogen anden øjensygdom. Forskningen målte aldersrelateret funktionsnedgang hos personer uden diagnosticeret sygdom.
• Apparaterne var specialbygget til at levere lys til øjet. Deltagerne kiggede ind i en specifik lyskilde på 670 nm under opsyn. Det er ikke det samme som at sidde foran et helkropspanel.
• Der findes ingen langtidsdata om sikkerhed eller effekt ved gentagen eksponering af øjnene over flere år.

Praktisk vejledning og én sikkerhedsregel

Det vigtigste enkeltpunkt: Kig ikke direkte ind i et rødlysterapipanel. Kropspaneler er bygget til at levere energi til hud og muskler over et stort område og er langt kraftigere end de øjenapparater med lav energi, der blev brugt i denne forskning. Kraftige lyskilder kan forårsage fotokemisk skade på nethinden.

Er du specifikt interesseret i lys og øjnenes sundhed, så tal først med en optiker eller øjenlæge, især hvis du har en eksisterende øjensygdom, og hold øjnene lukkede eller brug øjenbeskyttelse under helkropssessioner.

Almindelige spørgsmål

Kan rødlysterapi vende aldersrelateret synstab? Nej. Forskningen viser en kortvarig forbedring af ét specifikt mål for farvesyn hos personer over 40 år. Det er langt fra at vende et synstab.

Hvilken bølgelængde blev brugt? 670 nm, dybrødt, i alle de studier, der er beskrevet ovenfor.

Hvor lange var sessionerne? Tre minutter i studiet fra 2021, som fandt en effekt, der varede en uge, efter en enkelt eksponering.

Betyder tidspunktet på dagen noget? Evidensen tyder på ja, med morgenen som det effektive vindue, men det fund stammer fra en dyremodel.

Kan jeg bruge et kropspanel til dette? Nej. Ret aldrig et kropspanel mod åbne øjne.

Hvor det efterlader os

Nethinden er et usædvanligt godt mål for fotobiomodulation af en enkel grund: Det er det væv, hvor mitokondrielt forfald viser sig tidligst og mest målbart. Små, veldesignede studier fra en seriøs forskningsgruppe har vist reelle, gentagelige effekter på ét aspekt af aldrende syn.

Det er reelt interessant. Det er endnu ikke en behandling, og enhver, der sælger det som en, er foran evidensen.

Udforsker du rødt og nær-infrarødt lys til hud, restitution eller generelt velvære, leverer vores Future Form-systemer de bølgelængder, der bruges i litteraturen om fotobiomodulation. Når det specifikt gælder øjnene, så tal med en fagperson inden for øjenpleje.